DIMC koncert torsdag 4. august i Harder's / Harmonien, Møllergade 36, Svendborg

Denmark's Intuitive Music Conference har siden 1995 været et internationalt samlingssted for musikere, der dyrker fri improvisation, komponister og folk fra andre kunstarter. Se gerne den store hjemmeside på engelsk med dokumentation af alle slags - specielt her med lyd og video...

Fri improvisation finder sted oven på alt det andet en musiker har lavet, er der en der så rigtigt har sagt (Robert Rizzi). Både humor, fordybelse og intens kommunikation er vigtige kendetegn.

Ved denne koncert deler vi os op i forskellige grupperinger, hvad der altid bringer forskellige ting frem. På et tidspunkt vil vi indsamle stikord fra publikum, skrive dem på sedler, trække dem tilfældigt og spille efter dem.

Vi ved aldrig præcis hvem der kommer særlig længe i forvejen, kun at det har fungeret intenst i alle årene. Både specialister fra højere læreanstalter, studerende og musikere fra de forskelligste grene af koncertlivet fra hele verden har deltaget. Og koncerten er det første vi laver efter ankomsten, uden prøver og kun med lidt aftaler om hvem der spiller hvornår. På den måde kan publikum opleve hvad der sker lige så direkte, som vi gør.

Vi kan således heller ikke sige præcis hvilke instrumenter der spilles på, men det er akustisk, eller næsten.


Back to DIMC...